|

Frˇ­leikur
Bjarmaland

Refur - Alopex lagopus

 

 

Refur┴ ═slandi lifir ein tegund refa villt. Ůa­ er tˇfan e­a melrakkinn, sem fengi­ hefur latneska heiti­ Alopex lagopus. Tˇfan settist a­ ß ═slandi Ý lok Ýsaldar, fyrir um ■a­ bil 10 ■˙sund ßrum, en hinga­ komst h˙n ß hafÝs. ┌tbrei­slusvŠ­i tegundarinnar er allt Ý kringum Nor­urheimskauti­, bŠ­i ß meginl÷ndum og eyjum, en ˙tbrei­slan er takm÷rku­ vi­ svŠ­i nor­an og ofan barrskˇga- og birkibeltisins. Af tˇfunni eru tv÷ meginlitarafbrig­i, hi­ hvÝta og hi­ mˇrau­a. Auk ■ess er allmikill breytileiki Ý lit innan hvors afbrig­is um sig. Dřr af hvÝta litarafbrig­inu eru hvÝt ß vetrum en ß sumrin eru ■au d÷kkmˇgrß ß baki og ni­ur me­ sÝ­um en ljˇsgrß ß kvi­ og innan ß ˙tlimum. Mˇrau­u dřrin eru flest d÷kkbr˙n allt ßri­, ■ˇ heldur ljˇsari ß veturna en sumrin. Sum vir­ast grßsilfru­ a­ vetrarlagi sem stafar af ■vÝ a­ hluti vindhßra eru me­ ljˇst belti ne­an vi­ hßrbroddinn.

Munurinn ß litarafbrig­unum tveimur rŠ­st af einu geni og dřr af mismunandi litarafbrig­um Šxlast innbyr­is ßn tillits til litar. HvÝti liturinn telst vera vÝkjandi sem ■ř­ir a­ geni­ sem veldur hvÝtum lit ■arf a­ vera Ý tv÷f÷ldum skammti, ■.e. hafa erfst frß bß­um foreldrum, til ■ess a­ dřri­ ver­i hvÝtt. Tˇfur me­ tv÷ gen fyrir mˇrau­um lit e­a me­ eitt gen fyrir mˇra­um lit og anna­ fyrir hvÝtum eru ßvallt af mˇrau­a litarafbrig­inu.

┴ ═slandi eru um ■a­ bil 2/3 allra refa af mˇrau­a litarafbrig­inu en hlutf÷llin eru ■ˇ misj÷fn eftir landshlutum. ┴ Vestfj÷r­um og SnŠfellsnesi er hlutfallslega minnst um hvÝt dřr, e­a innan vi­ 20%, en sums sta­ar ß mi­hßlendi ═slands og ß Austurlandi er hlutfall hvÝtra dřra yfir 50%. ┴ fre­mřrum Nor­ur-AmerÝku og SÝberÝu eru hins vegar yfir 99% melrakkanna af hvÝta litarafbrig­inu, en vÝ­a ß eyjum og ß vestanver­u GrŠnlandi er meirihluti dřranna mˇrau­ur, eins og ß ═slandi.

RŠkta­a afbrig­i­ af tˇfu, sem oftast er nefnt blßrefur, er innflutt og er uppruni ■ess blanda­ur. Upphaflega voru rŠkta­ir blßrefir Štta­ir frß Alaska en sÝ­ar var ■eim blanda­ vi­ refi frß Kanada, GrŠnlandi, Svalbar­a og SÝberÝu. Ůeir eru mun stŠrri en Ýslensku melrakkarnir, a­ jafna­i ljˇsari ß lit og mun frjˇsamari. Auk ■ess er feldur ■eirra nokku­ ˇlÝkur sem stafar a­ einhverju leyti af ˇlÝkum uppruna en a­ hluta af ■vÝ a­ dřrin hafa veri­ rŠktu­ eftir feldeiginleikum. Ůar sem blßrefir og villta tˇfan eru s÷mu tegundar geta ■au ßtt frjˇ afkvŠmi innbyr­is.

┴ ═slandi eru einnig rŠkta­ir silfurrefir, sem eru litarafbrig­i af rau­ref (Vulpes vulpes). Nßtt˙ruleg ˙tbrei­sla rau­refs er Ý Nor­ur-AmerÝku, Evrˇpu, AsÝu og Nor­ur-AfrÝku en auk ■ess fluttu menn hann til ┴stralÝu ■ar sem hann er n˙ algengur. Silfurrefir, ■a­ er a­ segja rau­refir, geta ßtt afkvŠmi me­ melr÷kkum en ■au eru ˇfrjˇ og ■ess vegna eru ■etta a­skildar tegundir. Silfurrefir hafa sloppi­ ˙t af refab˙um hÚrlendis en aldrei Ý ■eim mŠli a­ ■eir hafi nß­ a­ tÝmgast Ý nßtt˙runni, ef undanskili­ er eitt tilvik ■ar sem vita­ er a­ silfurrefstŠfa Šxla­ist me­ villtum, Ýslenskum melrakka.

 

Heimild - Pßll Hersteinsson - Visindavefurinn.